Følelser mm.

... Ååååh ha'! Vi havde fest igår på højskolen, og det gik amok. Alt for meget. Alle var fuldstændig vanvittigt fulde, inklusiv moi! Ved 6-tiden om morgenen lå jeg på handicaptoilettet og brækkede mig. Yes, sådan en fest var det. Og jeg hukser ikke noget fra jeg lagde mig på det toilet - pludselig lå jeg bare på mit eget badeværelset - how!? Jeg er i bedring nu - først nu! - og forsøger at tænke tilbage, for det var faktisk en ret fed fest før kl 6! Der blev danset, der blev spillet på guitar, der blev jammet i musiklokalet - og det lød selvfølgelig helt ad helvede til. Tøj blev revet itu, der blev røget pibe, folk kyssede lidt i krogene... En flok drenge, som tidligere har gået på højskolen, kom til festen. Rigtig flinke! Især én af dem :) Sikke "forelsket" man kan blive i en alkoholrus. Ikke at jeg lavede noget med ham - alkohol i for store mængder gør ikke een specielt charmerende! Men nu ligger jeg i min seng og tænker på ham... han mindede en del om en ven, jeg har, som jeg lidt on and off har haft små crush'es på. Åh, den kærlighed. Jeg blev meget ked af det i nogle øjeblikke igår, for jeg savner ham der ekskæresten rigtig meget (what a surprise?!). Det kunne ha' været rart at kysse lidt med ham fyren igår, for det hjælper altid altid altid på de dersens kærestesorger! Men da det aldrig rigtig blev til mere end snak, og da jeg var fuld, blev jeg meget trist.

Nogle gange får jeg lyst til at glemme de der nære kærlighedsfølelser, og se livet i et større perspektiv. Det gjorde stort indtryk på mig, da jeg forleden lærte om upersonlig, kollektiv kærlighed vs. personlig kærlighed rettet mod få, bestemte mennesker. Det er den personlige kærlighed, som også nemt kan gøre ondt - der er blandet alt for mange emotioner ind i den. I fredags købte jeg en hjemløs-avis. Jaja, så er man pludselig hellig! :) men... der er noget om det. At gøre fremmede mennesker glade enten direkte eller inddirekte. Næstekærlighed. Det er faktisk ikke en dum ting. Det gør mig glad at forsøge at tænke ud fra næstekærlighedsprincippet. Glemme idéen om, at man kun vil gøre noget for andre, hvis man får noget igen. I stedet for burde man give! Man skal nok få en masse igen på den måde, det er jeg meget overbevist om. Man skal bare ikke kræve det af andre mennesker. Jeg er nemlig ved at blive ret skør af at koncentrere mig om kærlighedsfølelser overfor mennesker, som hurtigt - sikkert helt ubevist - kan såre mig.